ASEAN ombejles af både USA og Kina. Og når organisationen indkalder til topmøder, møder Joe Biden og Xi Jinping troligt op. Men ASEAN fremstår også langsommelig og ude af stand til at løse konflikter i sine medlemslande. Formår den ikke at skabe politisk tyngde, vil den ikke kunne bidrage til at definere udviklingen i Indo-Pacific.
Sikkerhedsarkitekturen udvikler sig hastigt i Indo-Pacific i disse år. Det er her, stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA udspiller sig mest intenst, og nye ”minilaterale” partnerskaber ” tager form.
Det gælder for eksempel genoplivningen af det sikkerhedspolitiske dialogforum mellem USA, Indien, Japan og Australien, det såkaldte Quad-samarbejde, og det militære og teknologiske partnerskab AUKUS mellem Australien, Storbritannien og USA.
De senere år er det ligeledes blevet klart, at den eneste regionale organisation, ASEAN, kun spiller andenviolin i forhold til sikkerhedsarkitekturen i Indo-Pacific. Quad og AUKUS har overhalet ASEAN indenom. Samtidig udfordrer stormagtsrivaliseringen og interne uenigheder om Ruslands invasion af Ukraine og situationen i Myanmar organisationens sammenhængskraft.
Historisk har ASEAN bidraget til at styrke stabiliteten i Sydøstasien, men i lyset af de senere års udvikling i regionen stilles der i stigende grad spørgsmålstegn ved, hvilken rolle ASEAN kan spille politisk og sikkerhedspolitisk.
