Fredspolitik har været en vigtig faktor i både international politik og især i Norden i mere end et århundrede. Uffe Østergaard ridser historien om kampen mod krig og konflikt op.
Fredspolitikken eller fredstanken, også kaldet liberal internationalisme, bygger på en antagelse om, at international politik kan være harmonisk og fredelig i kraft af øget internationalt samarbejde, udveksling og kommunikation. Fredstanken har sine rødder i den politiske og økonomiske liberalisme og opstod i Storbritannien og USA i midten af 1800-tallet.
Det første skridt i international fredspolitik var oprettelsen af den Interparlamentariske Union i Paris 1888 hvor parlamentarikere mødtes for at arbejde for fredens sag. Fredsbevægelsen stod stærkest i Rusland og Østrig-Ungarn – to stormagter, som var ved at sakke agterud i det internationale rustningskapløb.
I Rusland var bannerføreren for pacifismen forfatteren Lev Tolstoj (1828-1910), der har leveret nogle af de mest realistiske skildringer af krigens gru og meningsløshed i storværket Krig og fred fra 1869 om Napoleons invasion af Rusland i 1812. Tolstoj havde selv oplevet krigens blodige realitet under Krim-krigen 1854-56 og i Kaukasus.
I Østrig var den ledende pacifist Bertha von Suttner (1843-1914) med romanen Ned med våbnene fra 1889. Hun vandt Nobelprisen for sit engagement for afrustning.
