Brugen af droner er i vækst. En ny banebrydende anvendelse er de såkaldte dronesvæme. Denne brug af droner har store perspektiver til forskning og andre civile formål, men kan også åbne for et helt nyt paradigme i krigsførelse, der måske kan ende med status som masseødelæggelsesvåben.
Åbningsceremonien for de Olympiske Lege har altid været et prestigeprojekt, hvor arrangørerne har gjort, hvad de kunne, for at imponere hele verden. Det var naturligvis også tilfældet ved åbningen af vinterlegene i 2018, hvor alle, der så med, blev vidne til et flyvende lysshow i luften over Pyeongchang i Korea: 1218 droner dannede i en smukt koreograferet dans imponerende mønstre herunder de olympiske ringe.
Var dette spektakulære optrin en såkaldt dronesvæm i aktion – et af de nyeste fænomener indenfor droner? Svaret på dette spørgsmål er overraskende nok et nej. Dronesværme er nemlig ikke bare et spørgsmål om, at der er flere droner samlet i luften. Dronerne behøver heller ikke nødvendigvis at følges ad for at være en sværm.
Ved dronelysshow som det i Pyeongchang er de mange droner styret af en central computer, der sørger for, at hver enkelt drone er på sin plads i formationen og flytter sig rundt, så der ikke sker kollisioner. De enkelte droner har ingen information om de andre droner i formationen og behøver det heller ikke, da alt styres centralt.
Fuglene flyver i flok
Med dette sagt giver det næsten sig selv, at dronerne i en dronesvæm interagerer på en helt anden måde. Her vil dronerne registrere hinandens tilstedeværelse og bevægelser og vil også løbende kommunikere med hinanden snarere end med en central styringsenhed.
