Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2021

Brevudveksling

Efter en perlerække af gode udgivelser, sved på panden og masser af nye visioner takker redaktionssekretær Julie Arnfred Bojesen af. Hun starter nu en ny tilværelse som leder af Det Ukrainsk-danske Ungdomshus i Kyiv. Tidsskriftets nye redaktionssekretær er Ida Sparre-Ulrich, der er skribent på Information og cand.mag i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Vi præsenterer her et farvel og goddag til Udenrigs.

Kyiv, Ukraine, 16/5 2021

Kære Ida

I morges vågnede jeg og kunne kigge ud over den trafikerede Lesi Ukrainky Boulevard i Kyiv, mens solen bagte ned over de lange rækker af kastanjetræer. I går vågnede jeg op i Assens til gråvejr. Ved grænsen tjekker de pas og coronatest og coronaforsikring. Mangler du én af delene, må du ikke komme ind. Således fik relationen til en virus samme status som ens statsborgerskab. Men selv et globalt fænomen som en pandemi ser meget anderledes ud fra Ukraine end fra Danmark. Her går livet nu igen sin vante gang – mens I i Danmark til stadighed skal bevise, at I er coronanegative.

Verden er stor og kompleks, og tager man blot ét skridt til siden, får man straks en ny vinkel. Det er en meget fornem opgave at kommunikere denne komplekse verden og alle de store og små forhold, der direkte eller indirekte påvirker os selv. Udenrigs er et hjertebarn for mig. Det er nemlig meget vigtigt. Den viden, der distribueres heri, fås ikke andre steder på dansk. Noget af det sværeste ved at tage afsked med Det Udenrigspolitiske Selskab var, at jeg ikke længere fik lov til at arbejde med Udenrigs.

Og det på trods af, at hvert eneste nummer, jeg har været med til at redigere, sætte op og udgive, har kostet både sved og tårer. Der har været mange sene nætter og tidlige morgener med gennemlæsning, tilretning og kontrol. Pingpong med Marcus Rubin i weekender og debatter med skribenter om, hvorvidt et givent begreb kan klassificeres som alment forståeligt. Diskussioner på kontoret om, hvorvidt en sætning er for polemisk. Eller om min opvækst i Norge havde efterladt nogle sprogblomster under tekstredigeringen.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her