Når selv USA’s præsident kan få mundkurv på af en gruppe sociale medieplatforme og dermed miste sin offentlige tilstedeværelse, burde det stå klart for alle, at det er gået for vidt. Alt for meget magt er samlet i hænderne på en lille gruppe selskaber – for eksempel Facebook.
”Det slog mig også, hvor stor en andel teknologi efterhånden havde i vores sejre…Men det var endnu ikke gået op for mig, hvor let det i sidste ende skulle blive at benytte sig af denne teknologi til ethvert formål, hvor hurtigt kommercielle kræfter ville lægge beslag på den og tiltvinge sig magten over den, hvor nemt den kunne bruges til at aflede og splitte folk i stedet for at forene dem, og at mange af de samme værktøjer, der fik mig i Det Hvide Hus, en dag ville blive anvendt på en måde, der gik imod alt det, jeg stod for. Det gik først op for mig langt senere.”
Sådan tænker daværende præsident Barack Obama tilbage på sin præsidentkampagne i 2008 i bogen Det forjættede land. Og egentlig illustrerer citatet vores allesammens naivitet overfor, hvor stor magt private techgiganter som Google, Facebook og Twitter har over vores samfunds og demokratiers udvikling.
Mere end et årti efter Obamas præsidentkampagne har samme teknologi været en afgørende faktor i en anden kampagne: Donald Trumps forsøg på at underkende resultatet af det amerikanske præsidentvalg. Kampagnen resulterede ifølge mange iagttagere i angrebet på Kongressen den 6. januar, hvor Trump-tilhængere indtog kongresbygningen.
Konsekvensen af angrebet blev, at Facebook og Twitter suspenderede Donald Trump på deres platforme på grund af opslag, hvor han ifølge dem opfordrede til eller forherligede vold. Når en amerikansk præsident uden demokratisk proces gøres tavs af private virksomheder, er den umiddelbare læring, at techgiganterne har mere magt end de folkevalgte ledere.
