Engang var Erdogan en borgmester, der som troende muslim blev forfulgt af det sekulære militær i Tyrkiet. I dag udviser den tyrkiske leder i stigende grad selv autoritære træk overfor sin befolkning. Men for første gang i 21 år er han truet på magten, når tyrkerne skal stemme til præsidentvalget den 14. maj.
Det er historisk, når tyrkerne den 14. maj skal stemme til parlaments- og præsidentvalget. Ikke så meget på grund af, hvem der vil vinde, som hvem der måske vil tabe.
Recep Tayyip Erdogan, risikerer for første gang at miste magten over det land, som han har regeret i 21 år.
Siden starten af årtusindskiftet har oppositionen ikke formået at forene sig mod Erdogan, som dengang han kom til magten blev populær blandt vælgerne på grund af blandt andet økonomisk vækst.
Men nu ligger den tyrkiske økonomi og Erdogans succeshistorie i ruiner. Og denne gang har den tyrkiske præsident en stærkere modstander end før: Oppositionen, ledet af Republikansk Folkeparti (CHP), er moderniseret og favner bredere end tidligere. Erdogan skal nu konkurrere om præsidentposten mod CHP’s leder, Kemal Kilicdaroglu.
De seks oppositionspartier består af det sekulære CHP, det nationalkonservative Iyi Parti, det religiøse Lykkens Parti, det konservative Demokratiske Parti, det liberalkonservative Demokrati- og Fremskridtsparti og det konservative Fremtidsparti. Gruppens akilleshæl er dog, at de mangler et tydeligt politisk projekt, og at de generelt har haft svært ved at finde et modsvar til Erdogans succeshistorier og overbevise tyrkerne om, at de kan forbedre økonomien.
Det store spørgsmål er tilmed, hvad Erdogan vil gøre, hvis han taber. Vil han respektere valget og gå af? Vil hans tilhængere gå til angreb, ligesom det skete i USA, hvor Trump-tilhængere i 2021 stormede kongressen?
Startede i fængsel
Sikkert er det i hvert fald, at Erdogan ikke giver op uden kamp. Det har aldrig været hans stil, hvilket bliver tydeligt, hvis man kigger tilbage på den 69-årige præsidents liv.
I 1994 blev Erdogan valgt som Istanbuls overborgmester. Kun fire år efter blev han idømt otte måneders fængsel for at have opildnet til religiøst had. I den forbindelse spåede flere af Tyrkiets medier, blandt andet en af landets største aviser Hürriyet, at Erdogans karriere definitivt var slut. Han ville fremover ”end ikke blive et landsbyoverhoved,” skrev avisen.
I fængslet lavede Erdogan en cd, hvor han læste digte op. Den hed ”Denne sang slutter ikke her”, og man må konstatere, at Erdogan i sidste ende fik ret. Han kom ud i 1999, dannede det nye parti Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) i 2001, og kun halvandet år senere vandt han parlamentsvalget.
