Demokratiet er under pres, retten til abort er fjernet, LGBT-personer er jaget vildt og klimakampen droppet. Hvad gik galt i Polen?
Da Polen indtrådte som NATO-medlemsland i 1999, og senere blev optaget i EU i 2004, blev det af mange endeligt betragtet som værende en del af Vesten, blot lidt mere end et årti efter Berlinmurens fald. Økonomien blomstrede, og selv da finanskrisen ramte i 2008, undgik Polen som det eneste EU-land recession.
Men gennem årene har en værdikamp langsomt udviklet sig. I 2015 vippede den stigende utilfredshed overfor det nye frie og liberale Polen regeringsmagten over til det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS). Den politiske situation understreger især den større og større uenighed om landets retning i forhold til identiteten og positionen i EU. På den ene side har man polakker, der støtter de sekulære og liberale værdier, som EU repræsenterer. På den anden side står de nationalkonservative borgere, som mener, at katolicisme går hånd i hånd med det at være polsk, og at Polen bevæger sig væk fra sin oprindelige identitet ved sin dybere integration i EU.
Regeringen har, for at sikre sig en fremtidig politisk tilslutning og en gradvis begrænsning af oppositionens handlerum, indført en lang række kontroversielle lovtiltag. Pensionsalderen for dommere er blevet sænket ved de respektive forfatningsdomstole, hvilket er i strid med EU-princippet om retlig uafhængighed og ikke-forskelsbehandling på baggrund af alder. Senere er nye dommere med politisk tilhørsforhold til regeringen blevet indsat. De statsejede medier er blevet stærkt politiserede, og siden polakkerne først stemte Lov- og Retfærdighedspartiet ind som flertalsparti i parlamentet i 2015, har regeringen ikke kun overtaget kontrollen med landets største offentlige tv-station, TVP, men også flere andre nationale medier.
De mange kontroversielle tiltag førte til, at EU i 2020 vedtog et nyt politisk instrument for at beskytte EU’s finansielle interesser mod overtrædelser af retsstatsprincippet. Her kan medlemslande få frataget støtte, hvis retsstatsprincippet ikke overholdes. EU’s udmelding om indførelsen af det nye tiltag fik Polen, sammen med Ungarn, til at tage EU’s corona-genopretningsplan som gidsel: De nedlagde i november måned veto overfor både EU-planen om at etablere en corona-fond, men også budgettet for genopretningen efter pandemien.
