Få europæiske ledere har talt og skrevet mere om deres udenrigspolitiske og europæiske visioner end Emmanuel Macron. Her tegner DIIS-forsker og Danmarks tidligere ambassadør i Paris Kirsten Biering et øjebliksbillede af verdenssituationen set fra Élysée-paladset.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron har talt og skrevet meget om sine visioner, ikke mindst de udenrigspolitiske og allermest de europæiske. Modtagelsen i EU-kredsen har været blandet. ’Macronismen’ insisterer på at ville tage nye, store skridt fremad i den europæiske konstruktion – helt derud, hvor det ikke altid ser ud til at kunne bære. ’Merkelismen’ har holdt sig til den forsigtigere, langsommere og umiddelbart mere realistiske vej frem. Macron har delt vandene, Angela Merkel endte med at gå på dem.
Det er alligevel værd at kaste endnu et blik på det, der er blevet kaldt ’Macrons doktrin’. Både på grund af den urolige udvikling i stater og institutioner, som Europa er afhængig af og må forholde sig til uden længere at kunne læne sig op ad status quo. Og fordi Tyskland skal have ny kansler. Macrons tanker er senest foldet ud i et interview til tidsskriftet Le Grand Continent i november 2020. Det kan med fordel læses sammen med andre nyere tekster som for eksempel det berygtede interview i The Economist i efteråret 2019 (om ”det hjernedøde NATO”), præsidentens tale til École de Guerre og indlægget ved München Sikkerhedskonferencen, begge i februar 2020. Om ikke andet så for at forstå den detalje i argumentationen, som ofte falder gennem avisspalterne. Macrons refleksioner indgår fra 2017 og frem i et genkendeligt ’macronistisk’ univers uden mange nye bekendtskaber, men det er en mere nuanceret politisk tænker – målt i forhold til Macron selv – der taler ved udgangen af 2020, skærpet af pandemien:
Brexit er, hvad det er. Et beklageligt og, efter fransk opfattelse, forkert valg. Men ikke bare skal EU nok klare sig. Storbritannien vil sikkert – læser man ofte mellem de franske linjer – før eller siden igen bevæge sig tættere på det europæiske fællesskab.
