For seks år siden vedtog Sverige en feministisk udenrigspolitik, og flere lande har siden hen fulgt det feministiske foregangsland. Selvom dansk udenrigspolitik har et stort fokus på kvinder, er den ikke feministisk. Hvorfor er vi så bange for f-ordet?
I 2014 præsenterede den daværende svenske udenrigsminister, Margot Wallström (Socialdemokraterna), verdens første feministiske udenrigspolitik. Den fokuserer på tre R’er: rettigheder, repræsentation og ressource inden for bistand, handel, sikkerhed og diplomati.
“Vi ser det som et mål i sig selv at opnå ligestilling og menneskerettigheder, men vi ser også ligestilling som et væsentligt element for at nå andre mål; bæredygtig fred, sikkerhed og udvikling. Løsninger, hvor halvdelen af samfund og befolkninger er udelukket, er ikke bæredygtige løsninger,” lød det dengang fra Margot Wallström.
Ifølge den nuværende svenske udenrigsminister, Ann Linde, handler en feministisk udenrigspolitik om at ”tage kønsbrillerne på, og hvis du har en systematisk feministisk udenrigspolitik, tager du dem aldrig af.”
