Politiske debatter om muslimske lande føres tit uden øje for køn som et væsentligt aspekt og uden øje for kvinderne som involverede aktører i en bestemt historisk og geografisk kontekst. Et nuanceret billede af den kurdiske kvindebevægelse i Nordsyrien viser, at en ny udvikling af kønnede positioner i Mellemøsten kan være mulig.
Kvinders befrielse og politiske mobilisering bliver i den vestlige samfundsdebat ikke alene betragtet som en demokratisk værdi i forlængelse af oplysningstiden, men også som en forudsætning for samfundsudviklingen. Andre steder i verden fører mange postkoloniale og revolutionære politiske bevægelser for national uafhængighed ligeledes særskilte kampagner, der indebærer kvindefrigørelsesidealer mod kvindeundertrykkende og patriarkalske normer. En af disse er den kurdiske kvindebevægelse KJB (kurdisk: Kome Jinen Blind), som har sine rødder i Kurdistans Arbejderparti (PKK).
KJB blev etableret i 2005 som en paraplyorganisation med deltagelse af kvinder og kvindeorganisationer fra fire del af kurdiske områder i Irak, Syrien, Iran og Tyrkiet med formålet at kæmpe for demokratiske, sekulariserede og kvindefrigørende værdier i regionen, udover at have fokus på kurdernes befrielse. Deres kamp viser, hvordan en national og politisk bevægelse medvirker til forandringer i kønspositioner i det lokale samfund.
Den kurdiske kvindebevægelse er blevet til en transnational bevægelse, efter at borgerkrigen i Syrien brød ud. I denne krig er kvinder en del af en flertydig kamp mod Islamisk Stat (IS), Assad-regimet og sunnimuslimske jihadister, som støttes af Tyrkiet. Kurdiske kvinders heltindemodige indsatser og frigørelseskampe har også fået opmærksomhed i Vesten, hvor selv Frankrigs præsident Emmanuel Macron har holdt møder med repræsentanter fra den kurdiske kvindebevægelse.
Håbet om et mere frigjort og demokratisk samfund er klart årsagen til de fleste kvinders engagement i mange lande. Dog er politiske omvæltninger ikke ensbetydende med, at kvinders vilkår efterfølgende bliver bedre. Spørgsmålet er derfor, om det vil kunne lykkes den kurdiske kvindebevægelse at implementere deres frigørelsesidealer om ligestilling, medborgerskab og lige handlemuligheder for kvinder i samfundet, når kampen er omme.
