Filmen Den sorte jord sætter fokus på folkedrabet i Ukraine i 1932-33. Det gør den godt, selv om den underspiller Stalins rolle i uhyrlighederne for i stedet at suge os ind i et meget nutidigt drama om lødig overfor underlødig journalistik.
En af det forgangne års store biografoplevelser var det dokumentariske drama Den sorte jord. Filmen skildrer en ung britisk journalists reportagerejse til Sovjetunionen i marts 1933, hvor der var voldsom, statspåført hungersnød i Ukraine som resultat af Stalins politikker. Det begynder i Wales, hvor hovedpersonen Gareth Jones havde sine rødder. Men filmens nerve er kontrasten mellem det Babylon/Berlin-agtige liv i Moskva og så døden på Ukraines iskolde killing fields.
Voldspornoen er fravalgt til fordel for en underspillet, men rystende fremstilling af nøden og gruen. Tilskueren oplever Jones’ møde med en ukrainsk ligtransport, hvor en nyligt afdød mor dynges ovenpå bunken af andre omkomne sammen med sin levende baby, der forgæves skriger: ”Mama!”. Som virkelig hændelse foregik dette i Donbas i Østukraine. En anden signaturscene er den, hvor den desperat sultne Jones konfronteres med kannibalismen, som også i virkeligheden blev sidste udvej for nogle bondefamilier i Ukraine. Filmen lægger ikke skjul på den politiske virkelighed i Stalintidens Moskva, selv om budskabet som antydet serveres overraskende chikt og jazzlækkert. Filmens budskab er, at prisen for at kunne boltre sig blandt prostituerede var at prostituere sandheden og sig selv som journalist. Snarere end Stalin er filmens skurk den tandløse vestlige journalistik, som han levede højt på, hvortil kom den eksplosive mellemkrigstid med fascisme og Hitlers nylige magtovertagelse som nok så nærværende trusler for den vestlige samtid.
Kampen mod fake news
På ukrainsk hedder filmen Prisen for sandheden, for i 1935 blev den virkelige Jones skudt på en reportagerejse til den japanske vasalstat Manchukuo – måske med Stalins hemmelige politis medvirken. Den ukrainske historiker Serhii Plokhii hylder i et essay filmen for at vise os datidens problem med fake news – forfattere og journalister, der lod sig spise af med propaganda om Sovjetunionens industrialisering frem for selv at udforske virkeligheden.
