Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2023

Er Kina i færd med at skabe alternative globale udviklingsinstitutioner?

Silkevejen, det kinesiske globale investeringsinitiativ, er siden opstarten i 2013 blevet udbygget til 149 lande. Projektet har i stor udstrækning været succesfuldt for Kina – måske i en sådan grad, at de førhen økonomiske bånd nu begynder at udgøre et reelt alternativ til andre internationale organisationer.

Det såkaldte Belt and Road Initiative (BRI), Kinas forsøg på at genoplive Silkevejen, som er den ældgamle handelsrute mellem Asien og Europa, har strakt sig længere end Eurasien, til næsten alle kontinenter, siden lanceringen i 2013. Projektets grænser er udefinerbare, men 149 lande har underskrevet samarbejdsaftaler med Kina om BRI, og det anslås, at Kina har brugt over 1 billion dollars på BRI. Samtidig har Kina taget initiativ til eller sponsoreret andre multilaterale udviklingsinstitutioner, såsom Asian Infrastructure Investment Bank (AIIB) og BRICS’s-landenes New Development Bank (NDB), begge med et voksende medlemstal. 

Mange i Vesten ser BRI som en udfordring for den liberale verdensorden. Joe Biden kritiserede BRI under sin præsidentvalgkamp. The Council on Foreign Relations, en indflydelsesrig amerikansk tænketank, fandt, at BRI udgør en betydelige risiko for USA. 

Er Kina i færd med at skabe globale udviklingsinstitutioner som alternativ til den eksisterende globale styringsform? For at besvare det spørgsmål vil denne artikel beskrive i hvilket omfang internationale organisationer har accepteret eller afvist BRI, og hvordan stormagter har reageret på BRI, og den vil diskutere, hvad en dominoeffektlignende bølge af infrastrukturinitiativer betyder for normer og praksisser for global udvikling. 

FN 
Flere end 30 internationale organisationer har underskrevet samarbejdsdokumenter om BRI. Blandt organisationer, der styrer global udvikling, ser det ud til, at FN i vid udstrækning har accepteret BRI specifikt og Kinas udviklingssamarbejde generelt, mens km=_Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken (WB) er mere fokuserede på at samarbejde med værtslandene for at løse de potentielle udfordringer som BRI bringer med sig, selvom WB er mere åben for samarbejde. 

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her