Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2023

Den Internationale Domstol i en ny verdensorden

Folkeretten er under pres i disse år. Den verserende sag, som Ukraine har anlagt ved Den Internationale Domstol mod Rusland, bliver et pejlemærke for både domstolens og folkerettens rolle i fremtiden.

Presset på det folkeretlige system har været støt stigende i de senere år. Særligt efter Ruslands invasion af Ukraine er det blevet et udbredt synspunkt, at den regelbaserede verdensordens tid er endegyldigt forbi. 

”Vi befinder os på tærsklen til en ny epoke, hvor det regelbaserede internationale system afløses af et nyt,” lyder det for eksempel i rapporten Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035 fra oktober, som er udarbejdet af Udenrigsministeriet. 

Set med danske øjne er det en højst bekymrende udmelding. Som et lille land har vi en klar interesse i, at det internationale samfund er baseret på regler, og at de bliver overholdt. 

En af de allervigtigste folkeretlige regler er forbuddet mod brug af magt imod en anden stat. Det er derfor ikke overraskende, at de ringe håndhævelsesmuligheder over for Ruslands eklatante overtrædelse af netop dette forbud sår tvivl om folkeretten og ikke mindst FN-systemets duelighed. 

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her