Klimakrisen spidser til, og uprøvede idéer til teknologiske indgreb vinder indpas i debatten. Men nogle af dem kan være decideret farlige for den danske regerings strategi om at gå forrest i en global grøn omstilling.
Sidste år blokerede verdens to største olieproducenter, USA og Saudi-Arabien, en international resolution, som skulle få FN’s miljøagentur til at undersøge og forberede regler for en række nye klimateknologier.
Det drejer sig om geoengineering (på dansk ’klimaengineering’) – et begreb, som dækker over vidt forskellige idéer til, hvordan der kan gribes direkte ind i klimasystemet med teknologi. Forskerne arbejder på at finde en måde at køle Jorden kunstigt ned på samt finde tiltag, der skal fjerne enorme mængder CO2 fra atmosfæren. Nogle af metoderne kan blive nødvendige. Men drømmen om et teknologisk ’fix’ risikerer også at forsinke den grønne omstilling. Teknikkerne tackler ikke problemets rod, nemlig den fortsatte (og stigende) udledning af drivhusgasser. Flere teknikker er uprøvede, og ingen findes i dag i en størrelsesorden, der kan rykke afgørende ved klimaproblemet. Hvis de blev rullet ud, kunne de slå fejl eller true fødevaresikkerheden, øge den globale ulighed, presse biodiversiteten og udfordre verdensfreden.
Netop derfor fremsatte Schweiz i marts sidste år (støttet af en række lande som Mexico, Montenegro og Mikronesien) et resolutionsforslag i FN’s miljøforsamling UNEA (United Nations Environment Assembly) i Nairobi. Alpelandet ville bryde den diplomatiske is i forhold til klimaengineering og foreslog, at FN’s miljøagentur skulle foretage et studie. Dette skulle ligge klart inden udgangen af 2021, før IPCC’s næste vurdering i 2022, og klarlægge fordele og risici ved klimaengineering samt overveje, hvordan verden kunne vedtage fælles spilleregler på området.
Netop spilleregler kan blive afgørende. Tidligere topdiplomat Janos Pasztor, leder af NGO’en Carnegie Climate Governance Initiative, advarede for nylig mod “en kaotisk og farlig fremtid”, hvor “et enkelt land, et stort firma eller sågar en milliardær begynder unilateralt på klimaengineering”.
