Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2020

Grønland og Færøerne kræver mere kontrol over egne udenrigsanliggender

Brexit, Huawei og Trump skærper de færøske og grønlandske krav om større udenrigspolitiske beføjelser. Men regeringen har et problem: Juristerne siger, at Grundloven ikke tillader overførsel af mere magt over det udenrigspolitiske hverken til Nuuk eller Thorshavn.

Den 3. december 2019 offentliggjorde statsministeriet et PR-foto af Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Ministrene fremstår dynamiske og handlekraftige på vej til NATO-topmøde i London i et af forsvarets Challenger-jetfly. Jeppe Kofod er i energiske skjorteærmer. Højt på programmet står også et møde med præsident Donald Trump i London i marginen af NATO-mødet, hvor Grønland og Arktis vil indgå i drøftelserne. Her skal regeringen rydde op efter det akavede og historiske forløb i august 2019, hvor Mette Frederiksen kaldte Donald Trumps idé om at købe Grønland “absurd”, og Trump angiveligt af samme grund aflyste et besøg i Danmark.

Statsministeren havde inden afgang via Berlingske uventet meddelt, at regeringen ville øremærke 1,5 milliarder kroner i forsvarsbudgettet til forstærkede indsatser i Arktis. Mette Frederiksen brugte i avisen en række centrale kodeord fra USA’s nye tilgang til Arktis, hvor stormagtsrivalisering har afløst årtiers fokus på samarbejde, klima og fred. Hun talte om flere skibe, fly, ubådsovervågning og truslen fra Rusland. Hun ville noget nær tredoble Arktisk Kommandos budget, og pengene skulle bruges, forklarede hun, i nøje samarbejde med USA. Efter Donald Trumps købstanker i august understregede hun igen og igen, at regeringen ser frem til øget strategisk samarbejde med USA i Grønland og i øvrigt vil øge forsvarsbudgettet; i London kunne hun nu lægge beviser på bordet.

I billedets yderste højre rand ses endnu et hvidt skjorteærme; et par fingre, en anonym person. Det er ikke Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut, Grønlands landsstyre, der sjældent optræder i hvid skjorte og i øvrigt mangler en finger på venstre hånd. Ej heller er det Ane Lone Bagger, den politisk ansvarlige for Grønlands udenrigsanliggender, som Jeppe Kofod kort forinden ellers omhyggeligt inviterede med til Washington til sit første møde med Mike Pompeo, USA’s udenrigsminister.

De tos fravær blev straks bemærket i Grønland. Som Sermitsiaq, Grønlands politiske ugeavis, skrev på lederplads efter mødet med Trump: “Grønland er ikke med til et møde om, at Grønland inddrages i våbenkapløbet i Arktis (…) Grønland er ikke informeret eller inddraget i dette. Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg i Inatsisartut (det grønlandske parlament, red.) vidste ikke, at man ville bruge halvanden milliard kroner til forsvaret i Grønland (…) Tilsyneladende er det vigtigere for statsministeren at have penge med til Donald Trump end at informere Grønland om, hvad man vil bruge pengene til (…) Der er partier i Inatsisartut, der er imod, at Grønland er med i en oprustning. Hvor er respekten for demokratiet og det grønlandske samfund? (…) Igen er vi tilbage i den gamle politik, som vi har kendt, siden USA opstillede raketter med kernevåben på Thule Air Base uden at orientere grønlænderne”.      

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her