Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2020

Grønland og Færøerne kræver mere kontrol over egne udenrigsanliggender

Brexit, Huawei og Trump skærper de færøske og grønlandske krav om større udenrigspolitiske beføjelser. Men regeringen har et problem: Juristerne siger, at Grundloven ikke tillader overførsel af mere magt over det udenrigspolitiske hverken til Nuuk eller Thorshavn.

Den 3. december 2019 offentliggjorde statsministeriet et PR-foto af Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Ministrene fremstår dynamiske og handlekraftige på vej til NATO-topmøde i London i et af forsvarets Challenger-jetfly. Jeppe Kofod er i energiske skjorteærmer. Højt på programmet står også et møde med præsident Donald Trump i London i marginen af NATO-mødet, hvor Grønland og Arktis vil indgå i drøftelserne. Her skal regeringen rydde op efter det akavede og historiske forløb i august 2019, hvor Mette Frederiksen kaldte Donald Trumps idé om at købe Grønland “absurd”, og Trump angiveligt af samme grund aflyste et besøg i Danmark.

Statsministeren havde inden afgang via Berlingske uventet meddelt, at regeringen ville øremærke 1,5 milliarder kroner i forsvarsbudgettet til forstærkede indsatser i Arktis. Mette Frederiksen brugte i avisen en række centrale kodeord fra USA’s nye tilgang til Arktis, hvor stormagtsrivalisering har afløst årtiers fokus på samarbejde, klima og fred. Hun talte om flere skibe, fly, ubådsovervågning og truslen fra Rusland. Hun ville noget nær tredoble Arktisk Kommandos budget, og pengene skulle bruges, forklarede hun, i nøje samarbejde med USA. Efter Donald Trumps købstanker i august understregede hun igen og igen, at regeringen ser frem til øget strategisk samarbejde med USA i Grønland og i øvrigt vil øge forsvarsbudgettet; i London kunne hun nu lægge beviser på bordet.

Få adgang til UDENRIGS.DK

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her