Håndteringen af den tiltagende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina, især som den udspiller sig i Arktis, er den helt store udfordring for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Håndteringen af klimakrisen er muligvis en indgangsvinkel til fortsat engagement med Kina i Arktis.
I 2019 er Arktis kommet helt op på dagsordenen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det hænger nøje sammen med USA’s ‘genopdagelse’ af den vigtige geostrategiske og potentielt store geoøkonomiske betydning, som regionen har. USA har indledt en militær opbygning og en diplomatisk og økonomisk ‘offensiv’ i forhold til Grønland med genåbning af et repræsentationskontor i Nuuk og med adskillige tilbud om støtte til grønlandsk uddannelse og forskning samt investeringer i infrastruktur og ressourceudvinding på øen. Der følger imidlertid også amerikanske forventninger og krav med til Grønland og til Danmark, som især knytter sig til den overordnede stormagtsrivalisering med Kina, som dominerer amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i disse år.
Amerikansk fokus på at holde Kina ude af Arktis
Som fastslået af den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo i en skelsættende tale ved Arktis Råd-mødet i maj 2019, har Kina ingen rettigheder i regionen – han afviser således klart betegnelsen fra Beijing af Kina som ‘nær-Arktis-stat’ og understreger: “Der findes kun arktiske stater og ikke-arktiske stater. En tredje kategori findes ikke, og at påstå andet berettiger Kina til nøjagtigt intet.” Samme budskab fremføres i den opdaterede amerikanske Arktis-strategi fra juni 2019, hvori der ikke mindre end 20 gange advares mod voksende kinesiske interesser og ‘snigende’ indflydelsesaktiviteter i Arktis, mens den forrige strategi fra 2016 kun har enkelte referencer til Kina i sammenhæng med analyse af andre ikke-arktiske stater, der er observatører i Arktis Råd. Meget er ændret siden, og for amerikanerne står Kina nu i en kategori for sig selv – som stormagtsrivalen. I amerikansk optik efterlader dette meget lidt plads til Kina i Arktis og specifikt i Grønland, som tydeligt inkorporeres i USA’s ‘interessesfære’. USA har også fortsat en militær tilstedeværelse i Grønland, særligt på Thulebasen, hvor basens radar til stadighed spiller en vigtig rolle i landets missilforsvar – den skal ingen kinesere i nærheden af.
