Geoøkonomi er et begreb, som er vokset frem siden Sovjetunionens fald. Det er, når stater fører krig med økonomiske midler. Her er en grundig indføring i litteraturen og teorierne bag geoøkonomi.
De fleste husker nok Francis Fukuyama for hans lidt for kække afskrivning af historiens videre udvikling tilbage i 1989 i essayet ‘The End of History’. Det gjorde ham berømt på den trælse herostratiske måde – som havde han brændt det altafgørende straffespark i en VM-finale. Derfor ved kun de færreste, at det virkeligt langtidsholdbare essay kom året efter – nemlig ‘From Geopolitics to Geo-Economics. Logic of Conflict, Grammar of Commerce’ fra 1990 – skrevet af den gamle hugaf, den rumænsk-amerikanske strateg Edward N. Luttwak.
Det er Luttwak, der har æren for at have udtænkt geoøkonomi som begreb for, når stater fører krig med andre midler for nu at citere titlen på en anden klassiker om geoøkonomi, nemlig Robert D. Blackwills og Jennifer M. Harris’ bog War by Other Means fra 2016; her forkortet til WbOM.
I denne indføring i geoøkonomi præsenteres først Luttwaks teser, siden foldes viften ud med statskapitalisme og konkurrencestat som beslægtede begreber. Kritikken af Luttwak vil blive omtalt gennem den finske geoøkonom Antto Vihma fra The Finnish Institute of International Affairs i Helsinki. I skemaform præsenteres to bud på udbygninger af det geoøkonomiske begrebsapparat. Hele analysen krydres løbende med eksempler, der anskueliggør geoøkonomiens afgørende betydning som statslig praksis i det 21. århundrede. For en ordens skyld vil jeg afslutningsvis søge at bøje denne pointe i neon.
Man skal huske på, at såvel Fukuyama som Luttwak skrev, mens Sovjetunionen, KGB og Warszawapagten endnu fandtes, og den kolde krig kun så småt gik på hæld. Derfor fortjener begge d’herrer respekt for i pagt med Karl Popper at vove pelsen med deres ‘bold conjectures’ vel vidende, at det kunne ende i lammende ‘refutations’.
