De geopolitiske spændinger i Arktis er stigende, men det betyder ikke, at samarbejdet er i krise. Faktisk er det vigtigere end nogensinde. Og det går godt. Men den fælles ambition om lavspænding er under pres på grund af den geopolitiske udvikling.
Diplomati virker bedst, når man tydeligt kan se og læse sine med- og modspillere. Det ligger i diplomatiets natur, at fysiske møder – formelle og ikke mindst personlige – er en forudsætning for succes.
Pandemien og nedlukningen af lande har derfor på mange leder og kanter udfordret det internationale samarbejde. Det er bare sværere at læse kropssprog gennem en skærm, og de mange ideer og kompromisser, som opstår og skabes uden for de formelle møder, mangler, når det hele foregår virtuelt.
Det gælder selvfølgelig også det arktiske samarbejde. Men faktisk har netop dette samarbejde også nydt godt af den tvungne virtualisering. Tidligere forudsatte møder, at delegerede fra de otte medlemsstater og de seks permanente deltagere transporterede sig selv til et mødelokale i det land, der havde formandskabet.
På grund af de meget store afstande i Arktis har afviklingen af disse møder ofte været meget ressourcekrævende – både økonomisk og tidsmæssigt. Det har særligt været en udfordring for de permanente deltagere, som har meget begrænsede ressourcer til rådighed. Det virtuelle koncept har på den måde virket godt for Arktisk Råd. Der har ikke før været holdt så mange formelle og uformelle møder i Arktisk Råd som under pandemien.
