Der går en lige linje fra Ungarns ydmygelse og opdeling efter Første Verdenskrig til Viktor Orbáns populisme og nationalisme.
Det er i grunden underligt, at Ungarns præsident Viktor Orbán vandt valget til Europa-Parlamentet med en appel til kristne familiedyder. Ungarerne har aldrig været særligt religiøse, og de få praktiserende er delt ligeligt mellem katolicisme og protestantisme. Forklaringen er, at de kristne dyder, han påberåber sig, er kodesprog for nationalisme. Og denne nationalisme kan spores tilbage til fredsordningen efter Første Verdenskrig, hvor Ungarn sammen med Bulgarien var blandt de største tabere.
Mens vi i Danmark varmer op til at fejre ’genforeningen’ med Sønderjylland i 1920, har den ungarske regering under Viktor Orbán besluttet at opføre et monument til minde om de enorme landafståelser, der var følgen for Ungarn af fredsslutningen i Trianon, Frankrig 4. juni 1920.
Geografiske udfordringer
Versaillesfreden af 1919 regulerede grænsedragningen for det tabende tyske kejserrige, mens de to andre tabere, Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige, blev helt opløst i deres ’nationale’ bestanddele, og Bulgarien blev stærkt reduceret. Trianon-traktaten var den af de fem traktater fra fredskonferencen i Paris, som definerede Ungarns nye grænser.
