Alt tegnede til en historisk sejr for de britiske Konservative. I stedet blev det en lektion i, hvordan man ikke fører valgkamp, og et personligt nederlag for premierminister Theresa May.
“Nothing has changed – NOTHING has changed”. Theresa May lød nærmest grådkvalt, da hun gentog sit svar til BBC-journalist Laura Kuenssberg, som mange ellers elsker at hade på grund af hendes angivelige tendens til ikke at stille hårde spørgsmål til konservative politikere. Men ikke denne dag.
Den skotske journalist havde spurgt, hvorfor regeringen havde foretaget en kovending i spørgsmålet om brugerbetaling for pensionister. Det afviste May – selvom hun få minutter tidligere havde indrømmet det modsatte.
I dette øjeblik, i de få sekunder, den britiske premierminister ytrede netop disse ord havde alt ‘ændret sig’. Den 22. maj var dagen, hvor de britiske Konservative mistede deres selvsikkerhed; dagen hvor historiens største forspring blev sat over styr; dagen hvor det viste sig, at Theresa Mays slogan om at være ‘strong and stable’ – stærk og stabil – nærmest var det modsatte.
Som ulve, der lugter blod, kastede de særligt indkaldte journalister sig over premierministeren. Borte var den ærbødighed, som tidligere havde kendetegnet valgkampen.
