Mens frygten for en militær konflikt med Kina stiger, skal Taiwans befolkning til stemmeurnerne 13. januar for at vælge en ny præsident. Valget står mellem to kandidater, der hver især har forskellige syn på, hvordan landet skal håndtere forholdet til Kina. Udenrigs har talt med bogaktuelle Jonas Parello-Plesner om valget.
Den 13. januar skal Taiwans befolkning vælge en ny præsident. Valget har stor indenrigspolitisk betydning i Taiwan, men for den omkringliggende verden er det især et vigtigt valg, fordi det finder sted i en tid, hvor spændingerne mellem Taiwan og Kina er stigende.
Siden den kinesiske borgerkrig, der sluttede i 1949, har Taiwan de facto fungeret som en selvstændig stat, og Kina har siden forsøgt at gøre krav på øen, som de ser som en uadskillelig provins i Kina. Situationen er særligt spidset til, efter at den kinesiske præsident, Xi Jinping, overtog magten i 2012. Kinesiske militærøvelser og provokationer er nu hverdagskost for taiwanerne, og presset fra Kina blev igen understreget, da Xi Jinping i sin seneste nytårstale sagde, at Taiwans ”genforening” med det kinesiske fastland er uundgåeligt.
Det nuværende præsidentvalg på lørdag står mellem kandidater fra Det Demokratiske Progressive Parti (DPP), Kuomintang (KMT) og Taiwans Folkeparti (TPP).
Vicepræsident Lai Ching-te stiller op til præsidentposten for DPP. Hou Yu-ih er præsidentkandidat for KMT, og Ko Wen-je stiller op for TPP. Ved de seneste meningsmålinger står DPP til at få 36 procent af stemmerne, mens Kuomintang står til 31 procent og Taiwans Folkeparti til 24 procent.
