Mange afrikanske lande afspejler stadig brugen af de systemer, der blev etableret under kolonitiden. Blandt andet har mange stater kopieret sikkerhedsarkitekturen fra deres tidligere koloniherrer. Men de afrikanske landes konflikter er primært af intern karakter, hvilket kalder på en anden prioritering og måske også en ny måde at tænke udvikling på, skriver Jakkie Cilliers.
Den stigende ustabilitet i Afrika i de seneste år viser, hvor vigtigt det er for en stat at investere i udvikling og de rigtige typer sikkerhedsstyrker. Men det er kun muligt, hvis de afrikanske stater får en højere indtægt i statskassen, hvilket overordnet afhænger af en økonomisk vækst og tilstrækkelige midler til de afrikanske landes statskasser.
Sådan lyder vores konklusion i African Futures-team på Institut for Sikkerhedsstudier i Pretoria, hvor vi har forsøgt at opstille en model for, hvordan en bedre governance vil kunne skabe udvikling på kontinentet.
Vi har taget udgangspunkt i tre klassiske dimensioner i statsdannelse (figur et), der også har afspejlet de historiske overgange i de fleste westfalske stater: at sørge for sikkerhed, bygge kapacitet og med tiden blive mere inklusiv.
Det skal dog også siges, at vi fuldt ud anerkender, at den afrikanske proces og historisk tvungne statsdannelse er unik, og at de forslag, vi kommer med, er en meget stiliseret version af de komplekse udfordringer, der eksisterer i virkeligheden.
