Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2023 Interview

Sudan risikerer at bryde sammen – igen

Som om én gang ikke var nok. I 2011 løsrev Sydsudan sig fra resten af Sudan. Nu risikerer historien at gentage sig, idet to sudanesiske militærledere udkæmper en krig, som kan betyde en yderligere opsplitning af landet.

Det var ellers begyndt at se lidt lyst ud. I 2018, efter en periode med inflation og voksende priser på basale varer, gik sudaneserne på gaden imod landets regering og diktatoren Omar Al-Bashir. Det skabte en ny demokratisk bevægelse, der var en del af det såkaldte andet arabiske forår.

I 2019 væltede militæret Omar Al-Bashir, og der begyndte en gradvis demokratiseringsproces i landet. Processen blev dog undergravet af militæret ved et kup i 2021.

I dag, fire år senere, kæmper befolkningen for at overleve den borgerkrig, der har hærget i landet siden 15. april mellem to stridende parter: Landets militær, der er ledet af Abdel Fattah al-Burhan, og militsen Rapid Support Forces, der ledes af Mohamed Hamdan Dagalo, bedre kendt som Hemedti.

De to ledere var ellers allierede i kuppet mod Al-Bashir, men interne magtstridigheder har gjort, at de nu på niende måned udkæmper en borgerkrig, der har skabt en humanitær katastrofe i Sudan.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her