Danmark er et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden. Staten, virksomhederne og borgerne udnytter i stort omfang internettets muligheder for at effektivisere og optimere. Bagsiden af de mange gevinster er nye, alvorlige sårbarheder over for angreb eller ulykker. Stater har de farligste cybervåben, men betydelige incitamenter til ikke at bruge dem.
Kriminelle har færre ressourcer til at udvikle cybervåben, men ingen hæmninger i forhold til at bruge dem.
Terrorister og aktivister har hidtil ikke vist sig i stand til at gennemføre alvorlige cyberangreb. Uheld og menneskelige fejl vil altid være en mulighed.
Cyberspace gennemsyrer i dag alle aspekter af det danske samfund. IT gør de fleste aspekter af vores liv nemmere, hurtigere og billigere end nogensinde før. Så længe det virker. Hvad sker der i Danmark, hvis elnettet bliver angrebet og går ned som i Ukraine i 2015? Hvis hospitalernes data bliver krypteret som i Storbritannien i 2017? Hvis Maersks databaser bliver ødelagt, og firmaet pludselig ikke ved, hvad der er i alle deres containere verden over, hvor de er henne, og hvor de skal hen som i sommeren 2017?
Formålet med denne artikel er at give et kort overblik over truslerne mod det danske samfund, der udspringer fra cyberspace, ved at gennemgå de forskellige aktører. Endvidere giver artiklen et lille indblik i, hvorfor det er en meget vanskelig opgave for staten at håndtere truslerne, og den gør kort status over, hvorfor regeringens tiltag i form af de lancerede cyber- og informationssikkerhedsstrategier fra 2014, 2018 og 2019 er skridt i den rigtige retning. Skridt, der kan være politisk ubehagelige og kræver politisk mod at gennemføre.
