Siden Rusland i 2014 annekterede Krim og gav sin militære og politiske støtte til separatisterne i Østukraine, har Rusland været underlagt økonomiske sanktioner fra henholdsvis USA og EU. I dette interview med Natalia Orlova fra den russiske Alfa-Bank, får du et billede af, hvordan den russiske økonomi ser ud, fra et russisk synspunkt.
Siden Rusland i 2014 annekterede Krim og gav sin militære og politiske støtte til separatisterne i Østukraine, har Rusland været underlagt økonomiske sanktioner fra henholdsvis USA og EU. I august 2018 vedtog USA’s kongres et nyt sæt sanktioner, og EU forlængede sine sanktioner mod Rusland i juli 2018. I 2015 advarede Den Internationale Valutafond om, at Rusland ville være i recession, da økonomien var skrumpet med 2,8 procent. Det var dog ikke kun sanktionerne, der påvirkede Ruslands økonomi men også det store fald i oliepriserne. På det seneste er den russiske økonomi i bedring med en lille vækst på 1,4 procent af BNI i 2017, og den forventes at vokse endnu mere i 2018.
I foråret 2018 lige før det russiske præsidentvalg og VM i fodbold, som blev afholdt i Rusland, opstod en ny politisk og diplomatisk krise mellem Rusland og Vesten om spørgsmålet om et kemisk våbenangreb i Syrien og forgiftningen af den tidligere spion Skripal og hans datter i den engelske by Salisbury. Disse nye uenigheder har udløst nye sanktioner mod Rusland.
Udenrigs: Du mener, at der er hverken økonomisk krise eller økonomisk vækst i Rusland. Hvorfor?
Natalia Orlova: Ruslands økonomi er meget anderledes end mange af de udviklingsøkonomier, der netop nu lider af kapitalflugt på grund af investorernes bekymring for deres økonomiske modstandsdygtighed i en tid med udsigt til stigende renter. For det første har Rusland siden år 2000 – og i særdeleshed siden 2008 – ført en meget disciplineret pengepolitik. I 2014 (da olieprisen faldt drastisk, og man indførte internationale økonomiske sanktioner mod Rusland) lod man rublen flyde med det internationale valutamarked for at beskytte den russiske centralbanks valutareserver og for at modvirke inflation. For det andet har man siden 2012 praktiseret mådehold i forhold til de offentlige budgetter. Rusland har en statsgæld på kun 13 procent af BNP, hvilket efter internationale standarder er ekstraordinært lavt. Vi har i Rusland en virksomhedsgæld (intern og ekstern), på omkring 60 procent af BNP, og en russisk privatgæld på kun 14 procent af BNP. Den russiske økonomi er med andre ord ikke overbelånt.
