Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs III 2018

Fremmede lande er en fejltagelse

Brexitsagaen ruller videre og kan ende i selvforskyldt økonomisk katastrofe – men historien om briternes mistro over for Europa har en lang historie. Den nuværende krise er resultatet af denne historie og af en splittet britisk folkesjæl, hvor den ene halvdel er skeptisk over for alt udenlandsk, og den anden nærer mistro over for de gamle institutioner.

“Ils sont fous ces anglais” – ‘De er skøre de englændere’ – smågrinte min franske kollega Laurence med et velvalgt citat af den galliske tegneseriefigur Asterix. Hendes konstatering rummede en del ærlig forvirring, en skefuld forargelse og den knivspids af skadefryd, som borgere i nabolandet hensiddes Kanalen sjældent helt kan skjule over for briterne. Jeg havde, for Gud ved hvilken gang, gennemgået de tragikomiske trakasserier, som Brexit udsatte os for. Min franske kollega var på besøg med et hold studerende. Hun var – ligesom hendes yngre medrejsende fra Lille – forvirret og fandt det ‘incroyable’, at de britiske politikere tilsyneladende var villige til at lade landet sejle mod den økonomiske afgrund, som nationalbankdirektør Mark Carney havde advaret imod kun nogle få dage tidligere.

Historien er velkendt. Premierminister Theresa May havde fået en aftale med EU. Den betød, i meget korte træk, at briterne ville fortsætte medlemskabet indtil 2021, at London overtog kontrollen med fiskeri og indvandring, men at man i en overgangsperiode ville acceptere de regler (forordninger og direktiver), som EU udstedte. Men, mere kontroversielt, hvis man ikke efterfølgende fik en handelsaftale, ville Nordirland forblive en del af EU’s indre marked. Og så var fanden løs, om ikke i Laksegade så i den britiske pendant, i Liverpool Street.

Mytteristemning

Mays støtteparti The Democratic Unionist Party (et parti der har blandet pietistisk og konservativ kristendom med benhård britisk nationalisme) erklærede, at de ikke ville stemme for aftalen. Og Brexitminister Dominic Raab forlod regeringen i protest mod den aftale, han – paradoksalt nok – selv havde forhandlet.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her