Japans skiftende regeringer har i mange år gerne villet hæve landets udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og militære profil i den store verden. Det gælder ikke mindst den nuværende regering under premierminister Shinzo Abe, den mest konservative og nationalistiske regeringschef, Japan har haft i mange år.
Mange spydige analytikere i såvel indland som udland har gennem årtierne kaldt Japan for en økonomisk kæmpe, men en politisk dværg, men sådan skal det ikke være længere, mener Shinzo Abe, som har fået nationalismen og drømmen om en mere selvstændig japansk ageren på den globale politiske scene ind med modermælken. Hans morfar var premierminister i 1960’erne, og hans far var udenrigsminister i 1980’erne, og begge var kendt for at have den samme drøm.
Men det barokke er, at Japan i dag sagtens kunne spille en langt mere afgørende regional hovedrolle, end landet gør, hvis det ikke netop var for den udenrigspolitik, som samme Shinzo Abe og hans regering fører på flere felter. Den forværrer og fastholder den isolation fra det øvrige Østasien, som Japan har måttet leve med i det meste af efterkrigstiden.
Der var mange gode historiske årsager til, at Japan gennem det meste af den kolde krig lå som en isoleret del af ‘Vesten’ langt mod øst. Der var så godt som ingen udvekslinger af mellemfolkelig art med det kommunistiske Kina og heller ikke med de to på hver sin måde diktatoriske koreanske stater.
