Kina er så småt på vej ind i Arktis, men det handler mest om penge og at sikre sine fremtidige handlemuligheder. Militært er Kina stadig ikke en arktisk magt.
Kina publicerede sin hvidbog om den polare silkevej 28. januar 2018. Hvidbogen beskriver Kinas officielle Arktispolitik. Kina afstemmer sin Arktispolitik med den overordnede silkevejsvision. Herunder opfordres kinesiske firmaer til at investere i at bygge infrastruktur i regionen og udvikle arktiske fragtruter i takt med at global opvarmning gør ruterne kommercielt levedygtige. Kina beskriver sig selv som en nær-arktisk stat og dermed som en central interessent med langsigtede interesser i at deltage i regionens udvikling.
Imidlertid er der voksende betænkeligheder ved Kinas engagement i en region, der har presserende behov for investeringer i udvikling af regionen, og få, der tilbyder disse investeringer. Kinas promovering af sig selv som en nær-arktisk stat synes at følge et mønster for landets etablering i andre af verdens regioner, som for eksempel Afrika, Latinamerika, Stillehavsregionen og Sydasien. Kinas fremgangsmåde kan beskrives som et gradvist engagement i økonomiske, sociale og institutionelle strukturer med fokus på stater med udviklingsbehov, der efterlyser alternativer til vestlige investorer og donorer.
Kinas regionale engagement indebærer gradvise justeringer i de eksisterende institutionelle og politiske spilleregler med henblik på bedre at kunne varetage kinesiske interesser. Såfremt Kina på et eller andet tidspunkt i fremtiden måtte finde det formålstjenligt at udøve politisk og militærstrategisk indflydelse, så har det på forhånd etableret forudsætningerne for at udvide sit manøvrerum i regionen udover sin indledningsvise begrænsede tilstedeværelse. Set i lyset af dette mønster i Kinas regionale tilstedeværelse; hvordan forløber Kinas gradvise etablering i den arktiske region, og hvordan skal vi forholde os til Kinas tilstedeværelse i Danmarks nærområde?
