Kloden har feber, men krisen har vist, at vi kan leve på andre måder.
“Fra vand til blod og frøers mængde,
myg dernæst Egypten trængte,
utøj, bylder, pest og nød,
hagl, græshopper, mørke, død.”
Det gamle børnevers om Egyptens ti plager er blevet voksenvers med global vækst i nedsmeltning, skovbrande, oversvømmelser, hedebølger, tørke, orkaner – og sidst, men ikke mindst, virale interaktioner, COVID-19, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af – fordi vi ifølge tidens logo asfalterer, mens vi kører.
The Lancet har kaldt pandemien for en portal, ”en indgangsportal fra én verden til den næste.”
Men efter ”pest og nød” vil der altid være en tendens til at falde tilbage til de gamle guder: den kendte form for vækst for at ’få gang i hjulene’ – fremfor at investere i nytænkning og spørge, om vi bevidstløst skal fortsætte med at producere forbrugsgoder, events, affald og meninger – som om intet var hændt?
