Rusland har haft vanskeligheder ved at tackle COVID-19. Siden pandemien begyndte, har Putin talt direkte til befolkningen flere gange end i hele hans hidtidige karriere.
Det er notorisk problematisk at evaluere forandring i autoritære politiske systemer. Der har længe været snak om en overhængende alvorlig krise i Ruslands politiske system, men det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, nøjagtigt at forudsige krisens endelige form eller indtræffen. Lilia Sjevtsova, en kendt politisk forsker, opsummerer i maj situation Rusland i en artikel i American Interest således:
”Vi kan kun være sikre på, at et nyt russisk landskab spirer frem, som vi tålmodigt bør holde øje med. Det russiske system kan fortsat foreslå imiterede løsninger (at undgå at løse de reelle samfundsproblemer, men initiere en række processer som imiterer forsøg på problemløsning, red.), der kunne lade det bevæge sig videre i en ukendt retning. Samtidig er det bristefærdigt af konflikter, der kan sprænge det i stykker. Roen er vildledende. Russerne bliver nødt til at begynde at overveje eksistentielle spørgsmål, inden den nye apokalypse kommer.”
Faktisk er forskere ganske enige om, at den vedvarende COVID-19-epidemi udgør en alvorlig udfordring for Ruslands nuværende politiske system.
Kombinationen af den betydeligt svækkede økonomi og det faktum, at systemet for politiske beslutningsprocesser, der er baseret på præsident Putins autoritet, har vist sig at være hult, eller i hvert fald vakkelvornt, udgør en ‘perfekt storm’, som kan undergrave selve regimets fundament.
