På den ene side viste coronakrisen, at verden kan handle hurtigt og markant overfor store trusler. På den anden side har krisen fortrængt klimaet fra dagsordenen mange steder og forsinket de internationale forhandlinger. Det er nu, vi skal tilbage på sporet.
Eftersom klimarelaterede konsekvenser udfoldes med stigende intensitet, har 2020 hele tiden set ud til at blive et vendepunkt for klimadiplomati og klimaindsatser. Hvordan vil COVID-19 påvirke dette på kortere og længere sigt? Vil COVID-19 hjælpe eller hindre klimaindsatsen?
Udbruddet ses af mange som et bevis på en langt større systemisk bæredygtighedskrise – det sammenkobler ikke blot klimaforandringer og biodiversitet, men miljøet som helhed, med social og økonomisk udvikling, som kræver meget mere handling, hurtigere og bedre, og nye styreformer til at styre det. Hvorvidt verden er opgaven voksen, er en anden sag.
”Coronavirus har endnu engang demonstreret, at menneskers sundhed og planetens sundhed er uløseligt forbundet,” som en nylig artikel fra Stockholm Resilience Center udtrykte det. ”Hvilken indflydelse, pandemien på lang sigt får på den globale bæredygtighed, er op til os.”
Men indsatsen mod COVID-19 har også vist noget andet: at da vi stod over for en øjeblikkelig krise med livstruende risici for alle, var man i stand til at træffe drastiske foranstaltninger langt hurtigere end hidtil antaget.
