Det er almindelig anerkendt, at der har udviklet sig et velfungerende samliv og samarbejde mellem de to nationaliteter i det dansk-tyske grænseland. Denne udvikling er foregået gradvis siden 1945 efter flere generationers animositet og konfrontation præget af krige, besættelse og undertrykkelse. Hvorfor er det gået så godt – og hvad kan andre lande lære?
Det dansk-tyske spørgsmål opstod i grænselandet ved den jyske halvøs smalle fod, hvor de to folk havde mødtes og blandet sig i mere end tusinde år. I løbet af middelalderen kæmpede, købte og giftede holstensk adel sig til ejendom og magt nord for Dannevirke i Sønderjylland, som blev til hertugdømmet Slesvig. I 1460 valgte denne adel kongen af Danmark som overhoved på betingelse af, at det tyske Holsten og det danske Slesvig aldrig måtte skilles ad. Der blev således etableret en realunion mellem disse to hertugdømmer og en personalunion mellem dem og Kongeriget Danmark. Denne ordning holdt i 400 år, hvor tysk sprog og kultur kunne flyde frit ind i Slesvig. Ingen så noget galt i det, så længe adelens, kirkens og byernes privilegier ikke blev antastet.
Men den politiske og nationale vækkelse, som bredte sig i Europa i begyndelsen af 1800-tallet, påvirkede også forholdet mellem danskere og tyskere. Oplysningstiden var blevet afløst af romantikken og almen skolegang. Sagt meget forenklet: ledende kredse i det rent tyske Holsten og det delvist tyske Slesvig ønskede mere uafhængighed af Danmark, mens danskere i Slesvig ønskede at komme af med det tyske sprogs dominans i skoler, kirke og administration i de dele af Slesvig, hvor folkesproget stadig var dansk.
Grænsen mellem dansk og tysk blev hurtigt et kerneproblem. I en borgerkrig i 1848-50 forsøgte tyskerne i Slesvig-Holsten forgæves at vriste de to hertugdømmer løs fra den danske krone. Men deres nederlag løste ikke problemet, og flere og flere i Danmark ville nu af med Holsten, men beholde Slesvig og således genskabe grænsen mellem Slesvig og Holsten fra før 1460 ved Dannevirke eller Ejderen.
Men Holsten ville ikke gå uden Slesvig. I en ny, kort men blodig krig i 1864 kom Preussen tyskerne til hjælp, slog Danmark og trak grænsen nord for Slesvig. Slesvig-Holsten blev dog ikke selvstændigt, men blev indlemmet i kongeriget Preussen og fire år senere i det nye tyske kejserrige.
