Selvom den store 75-årsfest for FN i slutningen af september måtte aflyses og blot gennemføres som et virtuelt videoshow, så står verdensorganisationen måske alligevel i dag stærkere end nogensinde.
Coronakrisen har for langt de fleste gjort det tydeligt, at verden er så viklet ind i hinanden og så skrøbelig og udsat, at verdens 193 lande slet ikke kan undvære den jubilerende kæmpe De Forenede Stater.
FN’s stærkeste kort her i 2020 er Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling. Alene måden, målene blev skabt på, aftvinger respekt og skaber legitimitet. Verdensmålene blev til med den mest inkluderende FN-proces nogensinde. Blandt andet søsatte daværende generalsekretær Ban Ki-moon verdens hidtil største befolkningsundersøgelse. Her spurgte det før så lukkede og bureaukratiske organ helt almindelige mennesker i alle lande: Hvilken verden vil du have?
De 10 millioner svar var med til at forme de 17 verdensmål. Forinden var et højpanel af 27 fremtrædende personer fra civilsamfund, erhvervsliv og regeringer kommet med anbefalinger. FN’s udviklingsprogram, UNDP, havde gennemført folkelige nationale konsultationer i mere end 100 lande, og endelig var der 11 overordnede tematiske konsultationer om nogle af de store, svære og overordnede emner i verdensmålene, som for eksempel Ghana og Danmarks fælles konsultation om ulighed, der blev afholdt i København i februar 2013.
Ved de konsultationer blev eksperter fra alle sektorer samlet til at sikre, at FN havde den bedste og mest opdaterede viden om klodens udfordringer. Forberedelserne endte med en såkaldt åben arbejdsgruppe, nedsat af FN’s generalforsamling i 2013. Her var 70 af FN’s 93 lande med til at forhandle verdensmålene på plads.
