Hvis FN var et menneske, ville det for længst være nået pensionsalderen. At verdensorganisationen overhovedet er blevet 75 år, er i sig selv en imponerende bedrift – forgængeren Folkeforbundet nåede reelt kun til teenageårene og fik aldrig vokset sig stor og stærk.
Trods masser af udfordringer er FN blevet et fikspunkt i det internationale system. Selv de argeste modstandere af den internationale orden har accepteret værdien i et fælles mødested. Gennem årene er der sideløbende med FN fremvokset en skov af underorganisationer, der på områder fra klima til sundhed og videre til fattigdomsbekæmpelse og fredsbevaring dagligt forbedrer livet for millioner.
Er FN en succes eller fiasko? Det kommer an på, hvordan man ser det. På den ene side er FN ikke blevet den selvstændige fredsskabende aktør, som det var tilsigtet. Omvendt har organisationen løst opgaver, som ingen havde forestillet sig mulige i 1945. Som generalsekretær Dag Hammarskjöld udtrykte det, blev FN ”ikke skabt for at få os til himlen, men for at frelse os fra helvede”.
Men hvad er fremtiden for FN, og hvordan skal organisationen tilpasse sig? Det er temaet for dette nummer af Udenrigs. Seniorforsker Louise Riis Andersen tager helikopteren op og ser på FN’s overordnede udfordringer og muligheder. Hvordan skal balancen være mellem værdikamp, geopolitik og universalisme? Men er FN stadig det rette forum at kæmpe for demokrati og frihed i? Det sætter Jonas Parello-Plesner spørgsmålstegn ved.
Vi kaster også blikket tilbage. Uffe Østergaard trækker de lange historiske perspek- tiver op om det internationale system fra den fredsaftale i 1948, der lagde grunden til det moderne stats- og suverænitetssystem. Kirsten Larsen ser på kongerækken af FN-generalsekretærer og hvad de har udrettet – og ikke nået.
