Leder du efter Det Udenrigspolitiske Selskabs hjemmeside? Vi har skiftet domæne. Klik dig ind på www.udenrigspolitik.dk

Udenrigs IIII 2020

Det Globale Syd spillede en central rolle i FN’s udvikling

FN’s historie kan fortælles på mange forskellige måder. Der er fortællinger om stormagtspolitik under Den Kolde Krig, generalsekretærer, der døde på mystisk vis, og de store internationale kriser. En mindre velkendt FN-historie er, hvordan de tidligere kolonier og landene i Det Globale Syd var helt afgørende for at gøre FN til den organisation, vi kender i dag.

FN er ikke bare et multilateralt system. FN er også et multitonalt system. Dette begreb henviser til musik, hvor flere forskellige tonearter optræder samtidig, uden at en enkel central toneart definerer kompositionen i et fast hierarki eller i klassisk form.

Multitonal musik kan være karakteriseret ved, at tonerne optræder i nye sammensætninger, eller at velkendte tonesammensætninger indplaceres i utraditionelle eller hidtil ukendte sammenhænge. Det kaldes også nogle gange atonalt.

Hvis man synes, at FN-debatter – med deres input fra vidt forskellige stater spændende fra demokratier til diktaturer – til tider lyder skingert eller skurrer i ørerne, er multitonaliteten måske en del af forklaringen. Der er givetvis mange, som kunne ønske sig flere harmonier og mere samspil i orkestreringen af FN, for behovet er tydeligt, men virkeligheden er en anden. Forståelsen af FN som et multitonalt system er relevant, fordi den kan hjælpe os til at efterspørge mere nuancerede og komplekse analyser af organisationens betydning for verdenssamfundet gennem de sidste 75 år.

Fortællingerne om FN er nemlig for ofte prægede af enten klassiske kompositioner eller af tonedøvhed. Det kan føre til, at vi undervurderer FN’s reelle historiske betydning på centrale felter, og at vi overser strategiske diplomatiske processer og muligheder i nutiden, som kunne anvendes til at fremme væsentlige målsætninger, som flugter både med FN-charteret fra 1945 og vores egen udenrigspolitik af i dag. At lytte er at lære. Det er en del af det diplomatiske håndværk. Et eksempel på tonedøvheden er den næsten systematiske undervurdering eller karikering af Det Globale Syds centrale bidrag til for eksempel fremvæksten af det, som ofte betegnes den liberale verdensorden, eller deres centrale rolle i gennembruddet for internationale menneskerettigheder.

Få adgang til UDENRIGS.DK

Gratis prøveabonnement i 30 dage

Få adgang til Udenrigs

TEGN ABONNEMENT
Allerede bruger? Log ind her
Steven Jensen

Steven L. B. Jensen er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Han er ph.d. i historie og er ekspert i menneskerettighedernes historie og institutioner, FN-systemet og menneskerettighedsdiplomati. Han er forfatter til den prisvindende bog The Making of International Human Rights. The 1960s, Decolonization and the Reconstruction of Global Values (Cambridge University Press).